Nogle gange møder vi kunder, som gør denne beslutning alt for kompliceret. Andre gange møder vi web shops, som lancerer i udlandet, uden først at kontrollere om de kan sælge med fortjeneste på hver ordre.
Som vi ser det, er der kun tre ting du skal til at tage stilling til, før du begynder at lokalisere din web shop:
- Kan du sælge dine produkter til konkurrencedygtige priser i det nye land og stadig tjene penge?
- Kan du plukke og pakke dine produkter effektivt – og uden fejl?
- Kan din web shop og dit back-officesystem håndtere flere valutaer?
Hvis du kan svare ja til ovenstående spørgsmål, er du ikke langt fra at kunne lancere i et nyt land.
Hvordan besvarer du spørgsmålene?
Jeg vil forsøge at gå lidt mere i dybden med hvert spørgsmål, for at gøre det enklere for dig at finde de svar, som gælder for din web shop.
1. Vil du kunne du sælge dine produkter til konkurrencedygtige priser?
For at besvare dette spørgsmål, skal du undersøge din egen forretning, og samtidig have input fra det/de land(e) hvor du overvejer at lancere. Vores tilgang er en grundig beregning af indtjeningen pr. ordre i hjemmemarkedet.
Din indtjening pr. ordre bør være baseret på faktiske resultater over en tidsperiode (f.eks. tre måneder) på denne måde:

Når du har lavet beregningen for dit hjemmemarked, kan du begynde at justere de forskellige parametre, til det niveau der gælder for det nye marked. Måske er forsendelsesomkostningen noget højere, måske må du tillægge told og måske kan du forvente en større gennemsnitsordre (typisk for Norge).
Når denne del er gjort, vil du have en god fornemmelse af din indtjening per ordre i det nye marked.
Den anden del du skal undersøge, er prisniveauet samt markedsføringsomkostningerne i det nye marked. Dette kan gøres af vores lokale specialister ved hjælp af et Market scan, eller du kan indsamle oplysningerne selv.
Ved at sammenholde alle disse informationer vil du få indsigt i din mulighed for at konkurrere på det nye marked, og dermed finde ud af om svaret på første spørgsmål ovenfor er “ja”.
2. Kan du plukke og pakke dine produkter effektivt – og uden fejl?
Når du lancerer i nye lande, bliver det endnu vigtigere, at dit lager er effektivt. Volumen og kompleksitet vil stige, og et effektivt lager med enkle processer er en vigtig faktor for at holde omkostningerne nede.
Samtidig er kvaliteten på lageret vigtig. At håndtere internationale returneringer er dyrt og tidskrævende, men samtidig vigtigt for den gode kundeoplevelse. Derfor skal antallet af unødvendige returneringer på grund af pluk- og pakkefejl minimeres.
3. Kan din web shop og dit back-officesystem håndtere flere valutaer?
IT udfordringer forsinker ofte internationale projekter. Derfor er en grundig gennemgang af IT systemerne en god idé. De fleste web shops kan arbejde med forskellige valutaer og sprog. Udfordringerne kommer som oftest, når shoppen er integreret til et ERP-system og til forskellige betalingsløsninger.
Vi anbefaler at beskrive forskellige scenarier, herunder prisændringer, kampagneopsætning med forskelligtlydende rabatter, ordreflow, returflow mv. Gennemgå scenarierne i detaljen for at sikre, at din IT løsning kan håndtere det uden for mange “works arounds” og manuelle processer.
Hvis du kan svare “ja” til disse tre spørgsmål, er du godt forberedt for international e-handel. Har du brug for input eller gode råd, er du selvfølgelig velkommen til at sende os en e-mail her.
COMMENTS