Når vi som privatkunder shopper online forventer vi en effektiv og problemfri købsoplevelse. Vi forventer avancerede søgemuligheder, hurtige svar på vores spørgsmål. Vi ønsker at bruge vores foretrukne betalingsmetoder og at leverancen sker med den distributør der passer os bedst. Og hvis ikke finder vi et andet sted at købe.
Dette er de præcist samme forventninger vi begynder at have som BtB kunder. Først og fremmest har vi jo lært som private e-handlere at det er muligt, men også fordi de dygtigste BtB leverandører har set denne mulighed og viser os vejen.
BtC features er relevante i BtB e-handel
Amazon lancerede for år tilbage deres dash button. Det er et godt eksempel på en BtC funktion der måske er endnu mere relevant i BtB verdenen. At samle opvaskemiddel op i supermarkedet på det daglige besøg er ikke den største opgave og risikoen ved at glemme det er også overskueligt. Men hvis du har brug for en palle papkasser hver 4-6 uge i din virksomhed for at kunne sende produkter ud, så er den måske en rigtig god løsning. Du laver en aftale med din leverandør omkring leveringstid og pris, opsætter en “dash button” på lageret og den medarbejder der bruger papkasserne trykker på knappen, når der er behov for genbestilling. Ingen administration og den person der bruger papkasserne er i kontrol.
At være med i finalen kræver at du er tilstede online
Når virksomheder kigger efter nye leverandører starter deres søgning online, hvor de ofte finder 3-5 leverandører at gå videre med. Som et minimum skal dit website jo være godt nok til at du kvalificerer til en videre dialog. Hvad der kræves af en indkøber for at du kvalificerer er forskelligt fra branche til branche – og fra indkøber til indkøber. Men som minimum skal du sørge for at blive fundet på de relevante søgninger og du skal sende de besøgende til en relevant landingsside der bygger tillid og viser en klar og enkel anvisning af næste skridt. Det bliver vitalt for at få nye kunder i fremtiden.
Ifølge Forrester foretrækker 59% af BtB indkøberne at lave research online i stedet for at have en dialog med en sælger. Indkøberne oplever at sælgerne har en anden agenda (præsentere kampagner, nye produkter) og ikke 100% fokus på at forstå og løse det problem indkøberne har.
Se på potentialet fra indkøberens side
Løsningen er at kunne se på din forretning fra indkøbernes side. Hvilke løsninger vil den nye generation af indkøbere gerne have, når de leder efter den type af produkter og løsninger som du sælger? Er det en “dash button” med hurtig og problemfri bestilling, er det en database med alle reservedele, er det muligheden for at chatte online med en produktspecialist eller blot at kunne betale online med faktura og ikke kreditkort?
Brug noget tid med at tale med eksisterende og potentielle kunder for at forstå hvad der vil gøre deres verden nemmere. Kig på konkurrenter og i andre brancher efter inspiration og husk at den rigtige løsning for din virksomhed måske ikke er opfundet endnu.
Hvis du er online kan du nemt starte eksport til nye lande
Den revolution vi vil se i BtB indkøb kommer til at ske i alle lande. Hvis du har en stærk online platform vil du tiltrække nye kunder fra andre lande – og tilbyder du det ikke risikerer du at dine eksisterende kunder bliver fristet til at teste leverandører fra andre lande. I BtC e-handel ser vi antallet af internationale transaktioner stiger, fordi vi som kunder blever mere erfarne og fordi de webshops vi handler i også bliver bedre til international e-handel. Den udvikling kommer vi også til at se på BtB e-handel og de virksomheder der forstår at gribe muligheden har et stort vækstpotentiale de næste år.
Hos MakesYouLocal har vi arbejdet med international e-handel siden 2010 og vi kan hjælpe med at udvikle jeres tilgang til e-handel samt online eksekvering af strategien.